The Truth About Miss Dotty
mobil_menu

The truth about Miss Dotty

Contemporary boutique.
Slow fashion since 2000.

Miss Dottys slow fashion koncept bygger på nærhed og relationer. Et moderne bud på tidligere tiders modesaloner, med kundemål og drømme i kartoteker; tilsat rig mulighed for individuel vejledning og tilretning i Miss Dottys fine stue til venstre.

Miss Dotty præsenterer to kollektioner årligt, Forår/Sommer og Efterår/Vinter, der sælges fra Vesterbrogade 14.

Håndværk og håndtryk

Tøjet har en tydelig stil og en genkendelighed i en særegen tidløshed: Ladylike, klassisk, feminint, humorøst, anvendeligt og grafisk rent

Miss Dotty er nytænkende bæredygtigt design, hvor kvaliteten og tidløsheden giver tøjet den lange levetid. Samtidig eliminerer Miss Dottys made-to-order-koncept og produktionsmetoder branchens sædvanlige overproduktion og spild. Faktisk afhjælper hendes opkøb af overskuds-luksusmetervarer rundt om i Europa andres overproduktion.

Miss Dottys kvalitet er kompromisløs og konceptet tillader kompromisløshed hele vejen fra idé til kjole på bøjle. 

Kun de bedste stofkvaliteter tiltaler Miss Dotty. Og kun den bedste forarbejdning, med godt håndværk, håndtrykt poesi og sirligt håndarbejde, er godt nok til Miss Dottys garderobe.

Alt tøjet kan rettes til, så det passer den enkelte kvinde. Tøjet syes altså særligt til dig, hvorfor en smule tålmodig venten må udholdes efter afgivet bestilling.

Miss Dotty anvender primært naturmaterialer, hovedsageligt uld og viskose. Dele af produktionen er udført i det nære Cph, mens primærproduktionen foregår på en mindre systue i Lithauen.

Tilmeld dig her for at modtage email med invitationer.

Priseksempler
Bluse 500-1.250 kr.
Kjole 2.100 kr. inkl. tilretning til dig